Syng med

Vil du synge med os?
Så vil vi gerne høre fra dig. Vi optager løbende nye ambitiøse sangere, både øvede og mindre øvede. Men af og til kan det være hårdt arbejde at lave skøn musik. Derfor skal du være klar til at øve dig hjemme fra gang til gang, og du skal være klar til at give den en ekstra skalle op til vores koncerter.

Til gengæld vil du kunne udvikle dig som sanger, og du vil opleve den magi, der opstår både ved korprøver og vores mange koncerter. Du vil samtidig få mange hyggelige oplevelser sammen med de andre sangere og dirigenten, for der opstår et særligt bånd, når vi skaber smuk musik sammen.

Hvis du har lyst til at synge med kan du Kontakt vores sende en mail til korets forperson (forperson@sjkk.dk)
Du skal have lidt erfaring med det at synge i kor, men nodelæsning fra blad er ikke et krav. Ligenu kunne vi godt bruge en ekstra tenor

Øvested
Kristkirkens Menighedshus
Enghave Plads 16, 1670 V.
(indgang gennem porten, og ring på ved døren i gården)

Øvetid
Hver tirsdag 19:00-21:30

Det koster 800 kr. pr halvår at være en del af Sjølund Kammerkor, og indtægter fra vores mange koncerter er med til at holde prisen nede. Derfor er det vigtigt, at alle sangere deltager i vores koncerter.

Derfor synger jeg i Sjølund Kammerkor
”Jeg synger i Sjølund kammerkor, fordi der er rummelighed og en anerkendende tilgang til alle. Det betyder at alle kan være trygge og sikre på at de udfylder en vigtig plads i koret –
både socialt og musikalsk”

Karin, 1. sopran

”Jeg synger i Sjølund, fordi det er et højt niveau, jeg gerne vil synge på. Det er ambitiøst men med respekt for hver enkelt sangers kunnen og formåen. Man bliver udviklet i sang og klang og teknik i at synge i et velsyngende kor”
Doris, 1. sopran

”Når det sker, at 30 stemmer i fællesskab løfter noderne til musik i samklang og intensitet, så føler jeg mig sjældent lykkelig og tilstede i verden”
Nadia, 2. sopran.

”Jeg synger i Sjølund, fordi jeg elsker den måde, vi nørder med indstudering af repertoire på. Vi er seriøse på en ret hyggelig måde”
Anne-Mette, 2. alt.

“Når jeg kommer hjem fra to en halv times korprøve, er jeg på en og samme tid både godt brugt og sprængfyldt med ny energi.”
Morten, 2. tenor

”Jeg er ny i korsang og kan godt blive lidt betuttet over det høje niveau i Sjølund. Men det skønne ved at synge med rigtig dygtige folk er jo, at jeg selv udvikler mig hurtigt”
Frederik, 1. bas